Kristendom for alle

Over otte gange vil tre af Frederikssund provstis præster præsentere dele af kristendommens univers med en introduktion til Bibelen, en introduktion til kirkens historie i Danmark og en introduktion til den kristne tro.

Kurset er et tilbud til alle, der gerne vil vide mere om kristendommen.

Selvfølgelig er kristendom for alle. Det var, hvad Jesus selv ville med sit budskab. Derfor findes kristendom også i mange forskellige former, spredt over hele jorden gennem de seneste 2000 år, så den nu er verdens største religion.

Men hvad går kristendommen så ud på? Hvad er forskellene på dens mange forskellige former? Hvordan er Bibelen blevet til og hvilken rolle spiller den?

Hvordan er kirken blevet udbredt i verden, og hvilken rolle spiller den i samfundet, historisk og i dag? Hvad indeholder en gudstjeneste, hvordan leves kristent liv?

Disse og andre spørgsmål vil vi prøve at besvare med dette kursus om kristendom for alle.

Over otte gange vil tre af Frederikssund provstis præster præsentere dele af kristendommens univers med en introduktion til Bibelen, en introduktion til kirkens historie i Danmark og en introduktion til den kristne tro.

Kurset er et tilbud til alle, der gerne vil vide mere om kristendommen.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med.

KURSETS INDHOLD

Bibelen, v. Mikkel Peter Stub

Fordelt over to kursusgange, vil Biblen i dens to store inddelinger, hhv. Det gamle testamente og Det nye testamente, blive undersøgt og gennemgået i uddrag. Hensigten med kurset er at kursisten får en bred forståelse for Biblen, dens mange stemmer og dens spændende historie.

Kirkens historie i Danmark, v. Christian Gottlieb

Over fire gange gennemgås kristendommens historie i Danmark siden 7-800-tallet: Middelalderen, Reformationen, enevældens statskirke, vækkelserne, det 20. århundrede.

Den kristne tro, v. Eskil S. Dickmeiss

Over to gange ses på den kristne praksis. Første gang vil gudstjenesten og dens historie vil blive gennemgået for i fællesskab at overveje, hvor folkekirkens gudstjenester er på vej hen. Anden gang vil vi se nærmere på, hvad bøn og kristen spiritualitet er for noget. Hvad nytter det egentlig at bede til Gud?

 

TIDER OG STEDER

Kurset holdes på otte lørdage, kl. 10-12 i efteråret 2023 og foråret 2024 tre steder i Frederikssund Provsti i Oppe Sundby, Ganløse og Stenløse.

Undervisningen følges af en let frokost.

26. august 2023: Bibelkundskab 1, Oppe Sundby Sognehus, Roskildevej 187, 3600 Frederikssund 

16. september 2023: Danmarks kirkehistorie 1, Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse

7. oktober 2023: Danmarks kirkehistorie 2, Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse

28. oktober 2023: Den kristne tro 1, Stenløse Sognegård, Engholmvej 6, Stenløse

3. februar 2024: Bibelkundskab 2, Oppe Sundby Sognehus, Roskildevej 187, 3600 Frederikssund 

24. februar 2024: Danmarks kirkehistorie 3, Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse

16. marts 2024: Danmarks kirkehistorie 4, Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse

6. april 2024: Den kristne tro 2, Stenløse Sognegård, Engholmvej 6, Stenløse


TILMELDING

Tilmelding til hele kurset sker til sognepræst Christian Gottlieb.

Tilmelding til enkelte gange kan også finde sted, dog senest 5 dage før.

Evt. afbud meddeles til den præst, der står for den pågældende kursusformiddag.
Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding er bindende af hensyn til forplejning.


UNDERVISERE:

Christian Gottlieb, sognepræst i Slagslunde og Ganløse – cvg@km.dk
Mikkel Peter Stub, sognepræst i Oppe Sundby og Snostrup – mpst@km.dk
Eskil S. Dickmeiss, provst for Frederikssund Provsti/ sognepræst i Stenløse-Veksø – esdi@km.dk