
Valg til Menighedsråd 2022 – 2024 i Veksø
Vil du have indflydelse på kirkens liv i Veksø? Eller blot have et kig ind i kirkens maskinrum, nemlig menighedsrådets arbejde? Har du kritik, gode idéer eller ros? Så er det nu du skal gøre brug af dit medlemskab i folkekirken.
D. 20. september er der valg til menighedsrådet i Veksø Sogn, derfor inviterer Veksø Menighedsråd alle interesserede borgere til et informationsmøde i Veksø Sognehus, Torsdag den 2. juni 2022 kl. 19.00 Kirkestræde 8, 3670 Veksø. Mødet er også et ordinært Menighedsrådsmøde, hvor man vil blive informeret om Menighedsrådet arbejde samt kirkens aktiviteter og nye tiltag og visioner og økonomi og budget.
Et væsentligt punkt på dagsordenen vil være orienteringen om valg til menighedsrådet for 2022/2024, hvortil man er meget velkommen til at opstille. Det er dog en betingelse, at man skal være medlem af Folkekirken og bosat i sognet, eller har løst sognebånd til en af kirkens præster.
Vil du vide mere, kontakt endelig næstformand Ingrid Bay.
Medvenlig hilsen
Ingrid Bay
Næstformand i Menighedsrådet i Veksø
Tlf. 23319944
E-mail: ingrid.bay@youmail.dk