Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Vi synger i Veksø

Dato
Onsdag d. 7. september 2022, kl. 19:00
Sted
Veksø Sognehus, Kirkestræde 8, 3670 Veksø
Medvirkende
Hans-Erik Pedersen

’Højskolesangbogens 19. udgave udkom i november 2020 med mange nye sange, som ikke alle ’sidder lige i skabet’ endnu, siger Hans-Erik Pedersen, som er tovholder på Veksø Menighedsråds sangaftener VI SYNGER I VEKSØ.

’Derfor er vi glade for, at Veksø Menighedsråd som start på en ny sæson med VI SYNGER I VEKSØ har taget initiativ til at invitere til en dejlig sangaften med Margaret Lindhardt netop med fokus på de nye sange i bogen. Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen på DR’s kanaler bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun stod for i sammenlagt næsten 20 år. ’.

Højskolesangbogen er en enestående samling sange om alt mellem himmel og jord, om dagens, årets og livets gang, om naturen, historien og kærligheden - og det at være dansk. Sangene fortæller om vores fælles historie, identitet og kulturarv, og de taler så smukt til både hjertet og hjernen. Samlingen repræsenterer både tradition og fornyelse, og det gælder også udvalget af sange. I udgaven fra 2020 er ca. en fjerdedel af sangene med for første gang, og det er et lille udpluk af dem, vi sammen skal lære nærmere at kende. En del af dem er i forvejen velkendte, andre er nyskrevne.

Hans-Erik Pedersen lover, at der også bliver mulighed for en lille ønskekoncert, som vi plejer, når vi holder VI SYNGER I VEKSØ. Organist ved Veksø og Stenløse kirker, Evgeniia Ustinova, akkompagnerer.